{"id":206,"date":"2017-04-28T11:37:34","date_gmt":"2017-04-28T11:37:34","guid":{"rendered":"https:\/\/carstenjessen.dk\/?page_id=206"},"modified":"2025-03-12T11:06:01","modified_gmt":"2025-03-12T11:06:01","slug":"en-definition-af-leg","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/carstenjessen.dk\/en-definition-af-leg\/","title":{"rendered":"En definition af leg"},"content":{"rendered":"\n

Carsten Jessen<\/em><\/p>\n\n\n\n

Center for Playware, Syddansk Universitet, Juni 2008\u00a0[1]<\/a><\/p>\n\n\n\n

\n

“Selv om vi ikke leger for at l\u00e6re, s\u00e5 l\u00e6rer vi, mens vi leger, og en lang r\u00e6kke af de f\u00e6rdigheder, kvalifikationer og kompetencer, vi op\u00f8ver i leg, har stor betydning i vores \u00f8vrige liv. Set i legens perspektiv kan man kalde det biprodukter…..\u201d<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Leg er vanskelig at definere i en videnskabelig kontekst, fordi det er en aktivitet, der repr\u00e6senterer en anden v\u00e6rdiskala end den, vi normalt anvender og t\u00e6nker med. B\u00e5de i videnskaben og i vores almindelige liv fors\u00f8ger vi normalt at begrunde menneskelige aktiviteter rationelt og give dem et logisk form\u00e5l. N\u00e5r det g\u00e6lder leg, er det ikke muligt at anvende rationelle begrundelser, og leg lader sig if\u00f8lge kulturfilosoffen Johan Huizinga ikke indordne under de s\u00e6dvanlige logiske begreber. Vi er tvunget til at bryde med vore vante tankem\u00f8nstre og anerkende, at mennesket er andet og mere end et rationelt v\u00e6sen:<\/p>\n\n\n\n

\u2026 the fun of playing resists all analysis, all logical interpretation\u2026 Here we have to do with an absolutely primary category of life, familiar to everybody at a glance [\u2026] We play and know that we play, so we must be more than merely rational beings, for play is irrational”<\/em> Huizinga, J., Homo Ludens, 1938<\/p>\n\n\n\n

Den forst\u00e5else, der kommer til udtryk hos Huizinga, er i t\u00e6t overensstemmelse med sloganet \u201dat lege er at leve\u201d. Den beskriver leg som en s\u00e6rlig livssf\u00e6re, hvis eksistens ikke kan eller skal legitimeres med ydre form\u00e5l. Leg er et selvbegrundet f\u00e6nomen, der b\u00e6rer form\u00e5let i sig selv. Deri er leg irrationel; sammenlignet med andre menneskelige aktiviteter f\u00f8rer den ikke til noget, den hverken skaber og producerer ikke noget, ud over leg:<\/p>\n\n\n\n

Play is a free, voluntary activity indulged for its own sake, and although creative, play is unproductive and non-utilitarian. Play has boundaries of space and time, and takes place temporarily outside ‘regular life,’ with its own course and meaning.<\/em> Huizinga, Homo Ludens).<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 lignende m\u00e5de understreger Roger Caillios legens frivillige og uproduktive karakter:<\/p>\n\n\n\n

Play is characterized as free (not obligatory); separate (isolated in space and time); uncertain (indeterminable); unproductive (without material production); governed by rules (contingent conventions); and make-believe (suspension of disbelief).<\/em> Roger Caillois: Man, Play and Games. 1958<\/p>\n\n\n\n

At leg b\u00e6rer form\u00e5let i sig selv, m\u00e5 ikke misforst\u00e5s som et udsagn om, at leg er form\u00e5lsl\u00f8s eller meningsl\u00f8s. Selv om en god del af de legeaktiviteter, som mennesker dyrker, ofte kan forekomme meningsl\u00f8se (selvf\u00f8lgeligt s\u00e6rligt andres legeaktiviteter end vore egne\u2026), s\u00e5 er det en vigtig pointe, at leg<\/em> er form\u00e5let med leg. Den tyske filosof Hans-George Gadamer, der i et af det 20. \u00e5rhundredes hovedv\u00e6rker om kunst og \u00e6stetik, \u201dSandhed og Metode\u201d, tager eksplicit afs\u00e6t i legebegrebet, siger det s\u00e5dan:<\/p>\n\n\n\n

\u201d[Leg] er ganske vist en form\u00e5lsfri aktivitet, men denne aktivitet er som s\u00e5dan selv tilsigtet.\u201d<\/em> H-G Gadamer. Die Aktualitet des Sch\u00f6nes. 1977<\/p>\n\n\n\n

Man kan sige, at for den, der leger, er den konkrete leg altid meningsfuld, hvis den medf\u00f8rer den lystoplevelse, som Huizinga omtaler som \u201dthe fun of play\u201d. I den forstand fortjener al leg respekt og accept (inden for visse gr\u00e6nser), uanset hvor meningsl\u00f8s den m\u00e5tte forekomme. Vi kan ikke p\u00e5 vegne af andre afg\u00f8re, om andres leg god eller d\u00e5rlig, rigtig eller forkert. Den afg\u00f8relse kan alene de legende tr\u00e6ffe.<\/p>\n\n\n\n

Hvor ligetil det end m\u00e5tte lyde, er allerede det en synsvinkel med vide perspektiver. Det betyder bl.a., at der ikke kan opstilles alment g\u00e6ldende kvalitetskriterier for leg. Det eneste legitime kriterium er, at legen selv. Det betyder ogs\u00e5, at den enkeltes ret til at dyrke sin egen leg b\u00f8r v\u00e6re en fundamental rettighed. I modsat fald risikerer vi at ber\u00f8ve andre retten til at dyrke det menneskelige gode, som legen er i kraft af sin evne til at skabe lystoplevelser og livsgl\u00e6de. I det moderne samfund er retten til forskellighed ogs\u00e5 retten til at dyrke forskellige former for legeaktiviteter, og tolerance over for afvigende legeformer er givet et vigtigt parameter i kreative samfund.<\/p>\n\n\n\n

Som det fremg\u00e5r af ovenst\u00e5ende citater er leg ikke blot en fri handling, men ogs\u00e5 en aktiv, villet handling. Legen er en proces, hvori den legende er akt\u00f8r eller med-akt\u00f8r.[1]<\/a> Leg opst\u00e5r ikke af ingenting, selv om det ofte kan f\u00f8les s\u00e5dan i \u00f8jeblikket. Leg kr\u00e6ver en indsats af os, og i realiteten kr\u00e6ver paradoksalt nok leg arbejde<\/em>. Antropologen Clifford Geertz har i et ber\u00f8mt og ofte citeret essay om leg i relation til balinesisk hanekamp beskrevet leg som \u201den fort\u00e6lling, de legende fort\u00e6ller sig selv om sig selv\u201d<\/em> (Geertz 1973). Han beskriver her de mange ofte besv\u00e6rlige og omkostningsfulde aktiviteter, der omgiver hanekampe, herunder opdr\u00e6t, k\u00f8b og salg, og ikke mindst indg\u00e5else af v\u00e6ddem\u00e5l. Uden dette arbejde ville det ikke v\u00e6re muligt at skabe den intense stemning, der ledsager selve hanekampene. Geertz kalder denne stemning \u201ddeep play\u201d, og det er et velkendt f\u00e6nomen omkring bl.a. sportskampe.<\/p>\n\n\n\n

De balinesiske hanekampe er et eksempel p\u00e5, at leg foruds\u00e6tter arbejde, og derved bliver en integreret del af samfunds\u00f8konomien. Oplevelses\u00f8konomi er ikke en nogen ny opfindelse, der kun vedr\u00f8rer moderne industrialiserede samfund.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 baggrund af de beskrivelser af leg, som der ovenfor har hentet hos Huizinga, Caillois og Gadamer, kan man med fordel omskrive citatet fra Geertz til f\u00f8lgende: \u201dLeg er en fort\u00e6lling, de legende fort\u00e6ller sig selv for selv at kunne v\u00e6re til stede i den\u201d (<\/em>C. Jessen: B\u00f8rn, leg og computerspil, 2000) og dermed b\u00e5de g\u00f8re akt\u00f8rperspektivet klarere, og samtidig understrege, at leg kr\u00e6ver en indsats. Vi foretager os som hovedregel en lang r\u00e6kke aktive handlinger i forbindelse med leg, som ikke i sig selv er leg, med det form\u00e5l at skabe grundlaget for legende oplevelser.<\/p>\n\n\n\n

En aktiv indsats er alts\u00e5 foruds\u00e6tningen for leg, og den er vi tilsyneladende f\u00f8dt med evnen og lysten til at udf\u00f8re. Brian Sutton-Smith har s\u00e5ledes beskrevet, hvordan allerede sp\u00e6dbarnet form\u00e5r at lege i samspil med andre. Hans inspiration til denne beskrivelse stammer fra grundige observationer af interaktionen mellem sp\u00e6de b\u00f8rn (ned til seks ugers alderen) og m\u00f8dre[2]<\/a>. P\u00e5 baggrund af heraf beskriver han, hvad han kalder et \u201dparadigme\u201d eller en arketype for leg:<\/p>\n\n\n\n

\u2026 we postulate as the aboriginal paradigm for play, mother and infant conjoined in an expressive communicational frame within which they contrastively participate in the modulation of excitement. We call this a paradigm for all ludic action, because we suggest that other play itself is a metaphoric statement of this literal state of affairs.<\/em> Sutton-Smith 1979, p\u00e5 basis af Daniel Stern\u2019s forskning<\/p>\n\n\n\n

Denne beskrivelse af leg som aktiv modulation af stemninger fra de legende side, synes at v\u00e6re en ret pr\u00e6cis definition p\u00e5, hvad der sker, n\u00e5r vi leger, og leg optr\u00e6der if\u00f8lge Sutton-Smith helt fra begyndelsen af et menneskeliv. Vi udvikler evnen til at modulere stemninger livet igennem i stadig nye og stadig mere komplekse og forskelligartede former.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 den baggrund vover jeg at definere leg som f\u00f8lger, vel vidende at en definition af leg aldrig kan blive fyldestg\u00f8rende, slet ikke i kort form:<\/p>\n\n\n\n

Leg er handlinger, vi udf\u00f8rer eller deltager i med det form\u00e5l at skabe en virkelighedssf\u00e6re, hvori vi frit og suver\u00e6nt kan skabe og regulere stemninger (fysiske og psykiske sp\u00e6ndingstilstande), som giver os specifikke, \u00f8nskede (lyst-)oplevelser, socialt og individuelt.<\/em><\/p>\n\n\n\n

I en kort form kan det formuleres som \u201dleg er handlinger, vi udf\u00f8rer for at skabe oplevelser og nydelse\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Definitionen understreger, at leg er underlagt den frie vilje, og at mennesker leger, fordi vi vil legen. Samtidig understreges det, at vi i legen forvalter vores liv frit, idet vi er skaber den s\u00e6rlige form for levet liv uden for det \u201dalmindelige\u201d liv, hvor den (livs-)lyst og (livs-)gl\u00e6de, som er legens essens, hersker. N\u00e5r vi er \u201di leg\u201d, er vi med filosoffen Friedrich Schillers ord \u201dhelt og fuldt menneske\u201d:<\/p>\n\n\n\n

\u2026 for nu [\u2026] at sige det ganske kort, mennesket leger kun, n\u00e5r det i ordets fulde <\/em>betydning er menneske, og kun n\u00e5r det leger, er det helt og fuldt menneske(…). Denne s\u00e6tning vil, det lover jeg Dem, b\u00e6re hele den \u00e6stetiske kunsts bygning og den endnu vanskeligere livskunst med.<\/em> F. Schiller: Menneskets \u00e6stetiske opdragelse. 1795.<\/p>\n\n\n\n

Definition skulle ogs\u00e5 gerne g\u00f8re det klart, at leg ikke kan sp\u00e6ndes for en hvilken som helst vogn og g\u00f8res til instrument for andre m\u00e5l, uden at legen risikerer at miste det, der er drivkraften. Hvis legens form\u00e5l ikke l\u00e6ngere er oplevelsen, forsvinder drivkraften og motivationen.<\/p>\n\n\n\n

Definitionen s\u00f8ger ogs\u00e5 at understrege, at leg skal skabes gennem vores aktive virke eller medvirken. Vi kommer ikke i leg uden en indsats, og denne indsats er baseret p\u00e5 f\u00e6rdigheder og kunnen. P\u00e5 den m\u00e5de kr\u00e6ver leg ikke blot arbejde, men ogs\u00e5 at vi l\u00e6rer at s\u00e6tte os selv i leg gennem bestemte handlinger. Leg foruds\u00e6tter med andre ord l\u00e6ring, og i legen er vi konstant p\u00e5 jagt efter nye f\u00e6rdigheder og ny kunnen, der kan skabe nye legende, lystfyldte oplevelser.<\/p>\n\n\n\n

Denne jagt p\u00e5 f\u00e6rdigheder er i udgangspunktet ikke en individuel foreteelse, hvor vi hver is\u00e6r opfinder leg. Det er tv\u00e6rtimod en social proces, hvor vi l\u00e6rer at lege gennem deltagelse i et socialt og kulturelt f\u00e6llesskab. Det sp\u00e6de barn l\u00e6rer gennem interaktionen med for\u00e6ldrene, og fra en relativ tidlig alder l\u00e6rer b\u00f8rn af andre b\u00f8rn, n\u00e5r de deltager i legef\u00e6llesskaber. Gennem s\u00e5danne f\u00e6llesskaber fragtes lege og f\u00e6rdigheder i at skabe situationer, hvori legen kan udfolde sig. Leg er i praksis afh\u00e6ngig af (lege-)kultur:<\/p>\n\n\n\n

\u201d[Leg] eksisterer ikke i fast form, dvs. som produkt, men kommer til eksistens gennem [de legendes] frembringelse i situationer. [Leg] afh\u00e6nger fundamentalt af [de legende] deltagelse og ud\u00f8velse og beror p\u00e5 deres tilegnelse af f\u00e6rdigheder m.h.t. udtryksformer, \u00e6stetiske teknikker, organisationsformer, iscenes\u00e6ttelse og performance. <\/em>F. Mouritsen. Legekultur. 1996<\/p>\n\n\n\n

Netop fordi vi involverer os i legende handlinger med viden om, at legen kan skabe lystfyldte oplevelser for os, hvis legen lykkes, er vi l\u00e6revillige og kreative i leg. Vi er villige til at eksperimentere, \u00f8ve og l\u00e6re, b\u00e5de her og nu, og i et livslangt perspektiv.<\/p>\n\n\n\n

Relationen mellem leg og l\u00e6ring er derfor det omvendte af, hvad vi almindeligvis antager. Vi leger ikke for at l\u00e6re, men vi l\u00e6rer for at kunne lege. L\u00e6ring er s\u00e5ledes en foruds\u00e6tning for leg, og vi er ofte villige til at yde et stort arbejde med at \u00f8ve os og blive bedre, fordi det giver adgang til at lege med andre. Den st\u00e6rke motivation, som leg er, h\u00e6nger t\u00e6t sammen med de lystfyldte oplevelser, vi f\u00e5r i leg. Erstattes det lystfyldte med andre, ydre m\u00e5l, forsvinder denne motivation, og derfor er det en vanskelig kunst at anvende leg som middel for m\u00e5lrettet l\u00e6ring af f\u00e6rdigheder, der giver mening i en rationel kontekst.[3]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Selv om vi ikke leger for at l\u00e6re, s\u00e5 l\u00e6rer vi, mens vi leger, og en lang r\u00e6kke af de f\u00e6rdigheder, kvalifikationer og kompetencer, vi op\u00f8ver i leg, har stor betydning i vores \u00f8vrige liv. Set i legens perspektiv kan man kalde det \u201dbiprodukter\u201d, n\u00e5r b\u00f8rn fx udvikler deres muskler gennem fysisk leg, eller n\u00e5r vi alle bliver mere kreative af at lege. Men begge dele er uhyre vigtig b\u00e5de for leg og for vores \u201dalmindelige\u201d liv.<\/p>\n\n\n\n

Kreativitet kan v\u00e6re et eksempel p\u00e5, hvordan legen udvikler vigtige kompetencer. Brian Sutton-Smith gennemf\u00f8rte i 1960’erne et simpelt fors\u00f8g, der illustrerede, at leg udvikler forestillingsevner og kreativitet. Han sammenlignede ganske simpelt, hvor mange forskellige anvendelser, b\u00f8rn kunne n\u00e6vne, for henholdsvis kendte objekter, som de legede med, og objekter, som de ikke legede med, men kun anvendte, ofte sammen med voksne. Forskellen var ikke overraskende stor, for i leg optr\u00e6der objekter som bekendt sj\u00e6ldent kun som det, de egentlig er beregnet til. Der er samtidig indlysende, at man l\u00e6rer objekternes egenskaber at kende ved at anvende dem p\u00e5 mange forskellige m\u00e5der.Man kan sige, at barnet derved erhverver en grundl\u00e6ggende viden om verden gennem leg, men man kan ikke samtidig sige \u2013 som det ofte er tilf\u00e6ldet – at dette er legens form\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n

[1]<\/a> Artiklen er ogs\u00e5 anvendt som indledning i “Legekraft, legedynamik og playware” v\/Carsten Jessen & Henrik Hautop Lund, Arbejdspapir nr. 1, Center for Playware), 2008<\/p>\n\n\n\n

[1]<\/a> Det g\u00e6lder ogs\u00e5 for aktiviteter, hvor vi er tilskuere. Vi m\u00e5 n\u00f8dvendigvis medskabe i s\u00e5danne situation, for s\u00e5 vidt som eksempelvis hverken film eller teater kan p\u00e5virke os uden vores medvirken (Gadamer 1977).<\/p>\n\n\n\n

[2]<\/a> Observationer blev foretaget i 1970erne, hvor videooptagelser var en helt ny teknologi, som revolutionerede udviklingspsykologien ved at dokumentere, at sp\u00e6db\u00f8rn er yderst aktive deltagere i kommunikationen med for\u00e6ldre.<\/p>\n\n\n\n

[3]<\/a> Det skal for en ordens skyld i den forbindelse understreges, at leg naturligvis ikke er det eneste, der motiverer mennesker.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Carsten Jessen Center for Playware, Syddansk Universitet, Juni 2008\u00a0[1] “Selv om vi ikke leger for at l\u00e6re, s\u00e5 l\u00e6rer vi, mens vi leger, og en lang r\u00e6kke af de f\u00e6rdigheder, kvalifikationer og kompetencer, vi op\u00f8ver i leg, har stor betydning i vores \u00f8vrige liv. Set i legens perspektiv kan man kalde det biprodukter…..\u201d Leg er L\u00e6s mere omEn definition af leg<\/span>[…]<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-206","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/carstenjessen.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/206","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/carstenjessen.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/carstenjessen.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/carstenjessen.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/carstenjessen.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=206"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/carstenjessen.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/206\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":432,"href":"https:\/\/carstenjessen.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/206\/revisions\/432"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/carstenjessen.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=206"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}